”Jeg er den kandidat, I leder efter.” Sådan skrev koncerndirektør Mia Wagner i en mail til Danmarks Radio i sensommeren 2018. En investorstol i det populære iværksætterprogram ”Løvens Hule” var blevet ledig, og Mia Wagner så muligheden for at positionere Freeway i det danske iværksætterlandskab samtidig med at skabe gode investeringer for virksomheden.

De 9 programmer med den viborgensiske direktør som ene løvinde blandt løverne Jesper Buch, Christian Stadil, Jan Dal Lehrmann og Peter Warnøe kørte over skærmen fra januar til marts 2019 og førte spændende investeringer med sig.

Mia Wagner og Freeways investeringer i Løvens Hule, 4. sæson:

Comeat – online platform, der muliggør nye bekendtskaber over et måltid

L’amourbox – abonnementstjeneste med sexlegetøj

Kforkage – online univers med salg af bageudstyr

Myselfie – Udlejning af selfieudstyr til events med tilhørende online platform

  • “Freeway har allerede nu givet os sparring juridisk, men også strategisk samt kigget på vores interne processor. Vi er meget imponerede over engagementet og det drive, som vi mærker. En kæmpe motivation for os!” Thomas Bennedsen, CEO & Partner myselfie