Support- og kontormedarbejder søges
Stillingen
Bladkiosken.dk og Lejebolig.dk er to selskaber i Freeway-koncernen, der er i stærk vækst og som derfor søger en ny medarbejder. Der er tale om en spændende og varieret stilling med 2 typer primære opgaver: At yde telefonisk og mailbaseret kundesupport samt at løse administrative opgaver, dog ikke begrænset hertil.
Din profil
• Du har erfaring fra kundeservice via telefon, meningsmålinger via telefonen eller lignende (specificer venligst i din ansøgning)
• Du elsker at have kundekontakt og det kan mærkes igennem en telefon
• Du løser de administrative rutineopgaver ved computeren hurtigt og med høj kvalitet i arbejdet, eks. ekspedition af ordrer, opdatering af produkter og websites, validering af annoncer m.v.
• Du er detaljeorienteret men har også det store overblik
• Du er energisk, udadvendt, målrettet og ansvarsbevidst
• Du ved, at succes kommer via hårdt arbejde
• Du arbejder bedst i et uformelt miljø og har let til smil
• Du trives med rutineprægede opgaver
• Du skriver perfekt dansk og er god til at formulere dig
Vi tilbyder
• Et job i to virksomheder i kraftig vækst
• Et energisk og yderst iværksætterpræget miljø med stor arbejdsglæde
• Arbejde i Viborg sammen med nogle af Danmarks største internetsider
• Stillingen er på 37 timer/ uge. Et mindre timetal kan evt. aftales, hvis det ønskes
• Gundig oplæring i arbejdsgange samt støtte og sparring
Lyder dette som jobbet for dig, så mail os din ansøgning med din motivation for at søge, samt hvorfor netop du er den rette til jobbet. Vedlæg cv, referencer og gerne billede. Ansøgningen mailes til adm@bladkiosken.dk
Ansøgningsfrist: 22.08.2010
Tiltrædelse pr. 1.oktober eller snarest muligt.
Spørgsmål kan stiles til Andreas Dirksen, adm@bladkiosken.dk eller Michael Eggert, michael@lejebolig.dk
Standardansøgninger vil ikke blive besvaret.
Om os
Bladkiosken.dk er Danmarks største bladkiosk på nettet, og Lejebolig.dk er en af Danmarks absolut største annoncemarkeder for lejeboliger.
Begge virksomheder er inde i en rivende udvikling, og en del af Freeway Koncernen, der desuden ejer og driver nogle af Danmarks mest besøgte sites, herunder Dating.dk, Trendsales.dk, Arto.dk, Avisen.dk m.fl.


[...] This post was mentioned on Twitter by Freeway ApS, sonderby. sonderby said: Support- og kontormedarbejder søges (arbejdssted Viborg) må gerne RT: http://bit.ly/d4kVGH [...]