Marketing

Helene Kristensen
Salgs- og marketingkoordinator Plusbog.dk og Plusbok.se

Helene Kristensen kom til Freeway i november 2013, hvor hun skulle være julehjælp i Plusbog.dks kundeservice. Her fik hun lov til at blive, og efterhånden som marketingafdelingen fik mere at lave i forbindelse med stigende kampagneaktivitet, blev hun en del af den afdeling på fuldtid. Nu står hun for kontakt med alle forlag, koordinering af kampagner, indhentning af rabatter og priser og meget andet.

”Jeg elsker, at jeg igennem min kontakt med forlagene hele tiden er opdateret på de nyeste bøger. Jeg ved, hvad der rører sig, og jeg er dermed i stand til at sætte mit personlige præg på vores kampagner.”

Helene har en baggrund som markedsføringsøkonom.

Jakob Börison Hansson
Projektleder

Jakob Börison Hansson kom til Freeway i september 2017, hvor han fik ansvaret for e-mailmarkedsføringen for de forskellige brands. Siden er han også dykket ned i mange andre markedsføringsprojekter.

”Den store opgavevariation og ansvaret gør min hverdag spændende. Og så kan man kun blive glad af at arbejde sammen med så mange smilende mennesker.”

Jakob er cand. ling. merc i virksomhedskommunikation fra Aarhus Universitet.

Maiken Elley Brønlund Pedersen
Marketingkoordinator Plusbog.dk, Dating.dk og Roomservice.dk

Maiken Elley Brønlund Pedersen lærte Freeway at kende, da hun var marketingpraktikant i foråret 2018. Da praktikperioden var forbi, var begge parter så glade for hinanden, at hun fortsatte i en stilling som marketingkoordinator.

”Den gode atmosfære gav mig lyst til at fortsætte hos Freeway. Jeg elsker den gode stemning, og at dagene er så forskellige.”

Maiken er uddannet markedsføringsøkonom.

Sandra Larsen
Grafisk og digital designer

Sandra Larsen blev ansat tilbage i marts 2013, hvor hendes første opgave var at skabe et nyt design og en ny grafisk identitet til Plusbog.dk. Siden er der kommet 1000 andre opgaver til.

”Jeg kan virkelig godt li’, at jeg får lov til at lave mange forskellige ting for de forskellige brands, og så sætter jeg pris på vores lille team. Vi er tæt på hinanden, kender hinandens kompetencer og kan derfor hurtigt bede om eller tilbyde hjælp.”

Sandra er uddannet grafisk designteknolog.

Line Kallmayer Bach
Projektleder

Line Kallmayer Bach begyndte i Freeways marketingafdeling i januar 2019. Hun er projektleder og varetager en bred pallette af aktiviteter inden for marketing og formulerer opgavebeskrivelser til udviklingen.

”Det bedste ved mit arbejde hos Freeway er, at det er så alsidigt – og at virksomheden er fyldt med drive og dynamik.”

Line er uddannet markedsføringsøkonom i afsætning og har bygget en bachelor i international marketing ovenpå.

Eva Nørskov Olesen
Marketingkoordinator Dating.dk

Eva Nørskov Olesen blev en del af Freeway i marts 2017, hvor hun begyndte som supporter for Dating.dk. Senere blev hun marketingkoordinator for kæresteportalen og står nu for at koordinere nye tiltag på siden, events, content og meget andet.

”Freeway ser på hele mig i stedet for på et papir med kompetencer. Vi bliver set som enkelte individer og får arbejdsopgaver, der passer til netop os. Vi bliver bekræftet i, hvad vi er gode til, og vi bliver på den måde spillet varme og løftet op.”

Louise Agerlund
Grafisk designer

Louise Agerlund blev ansat i et barselsvikariat i november 2017. Senere blev hun fastansat i marketingafdelingen.

Louise er uddannet i grafisk design.