Freeway ApS ejer og driver over 30 forskellige internetforretninger og er kendt fra de sidste to sæsoner af Løvens Hule på DR.

Er du fyldt med gode idéer? Synes du, digital marketing er spændende? Kan du arbejde i en dynamisk og foranderlig hverdag? Ønsker du at arbejde i et kreativt miljø med højt til loftet og fokus på udvikling og kvalitet? Så har vi praktikpladsen til dig.

Freeway er i rivende udvikling med mange projekter og flere på vej. Vi søger derfor en dygtig praktikant til vores marketingafdeling i Viborg i foråret 2021. Praktikperioden skal minimum være tre måneder.

Om praktikstillingen
Som praktikant i vores marketingteam kommer du til at indgå som en del af teamet. Du får ansvar, og hvis du tager initiativ, så får du meget ansvar. Vi har god erfaring med praktikanter, og flere har efterfølgende fået fast job. Stillingen er en ulønnet studiepraktikplads.

Du vil komme til at arbejde med marketing for en række af Freeway-koncernens brands som f.eks. Dating.dk, Plusbog.dk og Roomservice.dk.

Du vil blive en del af et åbent miljø med en uformel tone og en flad struktur, hvor vi sætter pris på innovation og lever af at realisere gode idéer. Marketingafdelingen består af 11 personer, som arbejder tæt sammen.

Vi tilpasser opgaverne dine interesser og kompetencer. Nuværende og tidligere praktikanter har f.eks. fået ansvar for:

  • SoMe (Facebook, Instagram) 
  • E-mail marketing – nyhedsbreve og automation
  • SEO-opgaver
  • Performanceanalyse
  • Markeds- og konkurrentanalyser
  • Koordinering af online og offline kampagner
  • Planlægning og eksekvering af events
  • Ad hoc marketing-opgaver
  • Forskellige designopgaver (Adobe)
  • Og meget meget mere

Lidt om dig:
Du brænder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer i et dynamisk miljø. Du har god energi og er omstillingsparat. Du tager initiativ og er nysgerrig på digital marketing og forretningsudvikling.

Om Freeway-koncernen:
Freeway startede med hjertebarnet Dating.dk i 1998, og i dag ejer vi helt eller delvist omkring 35 (primært) internetbaserede forretninger. Læs mere på freeway.dk

Lyder det spændende?
Hvis du har spørgsmål, så kontakt marketingchef Thomas Røhr Kristiansen på tlf.: 20149922. Send dit CV og en ansøgning (meget gerne video) til maiken@freeway.dk.
Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rigtige kandidat.