Online boghandlen Plusbog.dk har netop offentliggjort navnene på de tre forfattere, boghandlen nominerer til Årets Forfatter 2019.

Online boghandlen Plusbog.dk belønner hvert år i forbindelse med Bogforum en dygtig, dansk forfatter med prisen som Årets Forfatter.

Nu er boghandlen klar til at løfte sløret for de tre kandidater, der er med i opløbet til årets pris.

”Det har været enormt vanskeligt at snævre feltet af nominerede ind til blot tre kandidater. Vi er hos Plusbog.dk stolte af, at vi med prisen kan anerkende forfattere, der med deres fantastiske evner og arbejde hver eneste dag bidrager til, at vi alle kan læse hele livet,” siger Mia Wagner, direktør i Plusbog.dk.

De nominerede til Årets Forfatter er:

Michael Katz Krefeld, Lindhardt og Ringhof, der står bag den elskede serie om privatdetektiven Thomas Ravn og hunden Møffe. Katz Krefelds nyeste bog i serien med titlen ’Skytsengel’ udkommer i denne uge, og mange læsere ser frem til at finde ud af, hvilke udfordringer Ravn denne gang bliver udsat for i opklaringsprocessen.

Katrine Engberg, People’sPress, som bliver ved med at begejstre krimilæsere med sin serie om Kørner og Werner. Katrine Engberg udkom i september med sin fjerde bog ’Vådeskud’, og den strøg hurtigt til tops på Plusbog.dks bestsellerliste. Produktive Engberg er allerede så småt i gang med den næste spændende krimi.

Sara Blædel, Politikens forlag, der har fået massevis af læsere til i spænding at sluge side efter side i serien om Louise Rick. Hun har i de seneste år skrevet på serien om Ilka, men nu er hun snart tilbage med den længe ventede fortsættelse i Louise Rick-serien. ’Pigen under træet’ udkommer den 15. november.

”De tre nominerede til prisen som Årets Forfatter er alle forfattere, der er højt elskede af Plusbog.dks medlemmer. De begejstrer massevis af bogelskere landet over med deres altid exceptionelle læseoplevelser, og ikke nok med det har de også alle læsere i det store udland. Det er flot og noget, vi i bogdanmark kan være stolte af,” siger Mia Wagner.

Vinderen bliver offentliggjort på Bogforum 2019 lørdag den 16. november klokken 17 på Stand E Syd-Bella Scenen, samtidig med at Plusbog.dk også løfter sløret for, hvem der løber med Danish Book Blog Award.

Sidste års vinder af prisen var Anne Mette Hancock, der blandt andet vandt for hendes evne til at skabe et opslugende univers og hendes valg om at tage relevante, etiske emner op til debat.